Inspirationen til efterårets kollektion kommer fra min livsrejse til Maldiverne.
Jeg elsker alt med vand og når jeg dykker ned og oplever livet under havets overflade i de tropiske koralrev, bobler blodet af begejstring for det turkise vand, hvide sand, korallernes uendelige farvespektrum, strukturer og størrelser i en stor symbiose med en ubeskrivelig mangfoldighed og diversitet af farvede fisk, rokker, hajer og havskildpadder. Men særligt på denne rejse mødte jeg udover Nemo også Shuga: Den smukkeste store havskildpadde med de flotteste strukturer i det grå – grønne skjold og med sit brune hoved med oktogonale og heksagonale mønstre- var det som den var paveret med brune diamanter. Undersiden af hovedet, maven og benene er gule. Den svømmede, spiste uforstyrret, gik op og trak luft, for siden igen at dykke og spise videre. Fredfyldt og betagende. Jeg ville ønske jeg kunne være blevet der med den.Atol ringen med stor keshiperle og diamantpavering rundt om, symboliserer de vulkanske ringe i det turkise ocean set fra luften. Kraterne læs atollerne danner tilsammen Maldiverne. Hvis himmelen findes, tror jeg netop her, at jeg har været der. Nyd smykkerne med farvespillet af naturens farver, tahitiperler, keshiperler, brune, og hvide diamanter, blå akavamariner, grå månesten og labradoriter i abysse. Alt sammen samlet i en håndsmedet kollektion som en tilføjelse til skattekamret.