Denne kollektion er inspireret af livet i havet og haven. Blomster, blade , koraller, og bølgende undervandsplanter danner inspirationen for de organiske smykker, der er håndsmedet i en overflod af guld, blankt og oxideret sølv, perler og ædelstene.

Der er noget livgivende ved foråret, når det endelig kommer efter en lang vinter. Alting skinner i lysets skær, og blomstrer, og pludselig er der farver overalt. En tur i haven er næsten som at dykke en tur under vandet i tropiske egne og kigge på koraller og farvede fisk. Netop koblingen imellem blomsterne i haven og korallernes farverige verden under havets overflade har været inspirationen til en del af smykkerne i denne kollektion.Jeg er meget afhængig af vand. Jeg ror, svømmer, vinterbader, sejler, surfede i sin tid, og snorkler en del i koralrevet ved Indonesien og Great Barrier Reef . Når man ser ned i koralrevet, er det som en fortryllende blomsterhave. Inspirationen kan dog også komme hjemme hos mig selv i min egen have eller i kolonihaven, hvor det vrimler med blomster, bær, grøntsager og vindruer fra egen stok i drivhuset.Et eksempel herpå er det nye vedhæng ” Mit Livstræ” håndsmedet i guld og sølv med en brillant. Det er skabt med inspiration fra vort elskede gamle æbletræ, der er et ikon for vor have og som bliver nydt og betragtet dagligt året rundt. Træet er centralt for livet i havet. Der er spillet fodbold her, gynget i det, kravlet i det, høstet æbler, festet under det og sørget og mindet ved dødsfald, ligesom det danner skygge ved varme sommerdage og danner rammen for livets fester og daglige sociale liv for alle aldre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *